Klokken
14:18 den 04/02/12
20:18 den 04/02/12
08:18 den 04/02/12
Flight of the Gibbon
A RAINFOREST ADVENTURE
"Flight of the Gibbon" er et relativt nyt tilbud i nærheden af Chiang Mai. Det samme er "Jungle Flight" (LIKE TARZAN).
Begge tilbud er rigtig action-fyldte aktiviteter, som ligner hinanden meget, men dog er lidt forskellige. Først og fremmest er beliggenheden forskellig, men begge steder ligger i junglen omkring en times kørsel fra Chiang Mai.
Konceptet består af et ca. 2 km langt wiresystem i omkring 30 - 40 meters højde (de højeste træer) med et antal platforme, som man lander på. Desuden passerer man nogle hængebroer og rapeller op og ned af nogle gevaldige store træer. Regnskoven er mere end 1500 år gammel og utrolig frodig og betagende.
Begge arrangører gør meget ud af at pointere deres fokus på sikkerheden, og har bl.a. sikkerhedsuddannet deres personale og har diverse certifikater i orden, så der skulle ikke kunne forekomme uheld, selv om det lyder lidt dramatisk. Konceptet er vist nok unikt for Chiang Mai.
Selv om det lyder primært som et tilbud til de yngre generationer, så er adgangsbetingelserne iflg. arrangørerne blot, at man ikke vejer over 150 kg og er mindst 120 cm høj. Det er altså ikke et tilbud til yngre børn.
"Flight of the Gibbon" tager omkring 3 timer (excl. kørsel) og koster ved bestilling gennem ACM Travel 2.600 Baht eller 500 kr pr. person. Ved pick-up fra hotel tidligt (5.45 - 6.45) eller sent (12.30 - 13.30) reduceres prisen til 2.400 Baht eller 475 kr pr. person.
"Jungle Flight" opererer med 2 tilbud:
Package A tager omkring 7 timer (incl. kørsel) og koster ved bestilling gennem ACM Travel 2.400 Baht eller 475 kr pr. person.
Package B tager omkring 9 timer (incl. kørsel) og koster ved bestilling gennem ACM Travel 3.000 Baht eller 575 kr pr. person.
"Flight of The Gibbon" reklamerer forskellige steder - bl.a. bag på en del tuk-tuk'er - med at være: "Voted Best Attraction in Chiang Mai" (kåret som bedste turistattraktion i Chiang Mai).
Kontakt i Danmark: Tlf. 5838 0449 eller Mobil 6196 1088

